Mit besøg i Istanbul 16. januar 2017

Paraplysalget gik strålende!

"Ikke fotografere" påpegede den bevæbnede, regnslagsdækkede politibetjent.

Sporvognen

Og så kører jeg over Bosporus strædet!

Metro stationen.

Fra metroens endestation stiger jeg op til denne plads.

"Følg flokken" og så er jeg i Istiklal Caddesi.

Og gaden strækker sig så langt øjet rækker!

Juhuuuu - en boghandel! Der er et kæmpeudvalg af bøger på tyrkisk, men i et hjørne finder jeg en række engelske bøger - mine læseaftener er reddet!

Boghandlen har også en café, så jeg nyder en god kop café latte i spændende omgivelser.

De søde, små sporvogne kørte fra den ene ende af gaden til den anden, så der var en redning for trætte fødder.

Én af min favoritbutikker!

Det var langt og vådt at gå, så nu var det atter tid til en forfriskning. På den anden side af gaden stod der et mindesmærke.

Mindesmærket var for Republikkens oprettelse i 1923.

"Min" café og mindesmærket.

Nu går turen hjemad til min varme hule, hvor jeg kan læse i min nye bog og spise de nyindkøbte chokolader. Det har været en dejlig og spændende tur trods regn og kulde.

Her på min 6. dag i Istanbul beslutter jeg, at nu er det tid at finde en boghandler, da jeg ikke har mere at læse i.

Selvfølgelig går turen til Istiklal Caddesi, som er Istanbuls mest berømte indkøbsgade!

Så nu kaster jeg mig ud i transportens mysterier: Først sporvogn til endestationen. Herefter en metro, der bringer mig op til overfladen på et stort torv med et mindesmærke.

Jeg følger strømmen af mennesker, de fleste udstyret med paraply, da regnen vælter ned, og så er jeg på den lange, lange gågade - juhuu!