 |
|
|
 |
|
Velkommen til Cambodia
Bygninger tårner sig op, trapperne er stejle OG smalle, men det afholder hverken gamle eller unge i at begive sig op ad den bratte trappe.
Jeg må indrømme, jeg fik et stort sug i maven, når jeg kiggede ned - og det var ikke mindre besværligt at få fødderne anbragt på de smalle trin, når man skulle ned.
Der blev bedt til Buddha lidt overalt.
The Bayon
En dansende Apsara
The Bayon
De dejlige kvinder solgte saftige ananas
En del af de mange, gamle templer henligger i ruiner, og træernernes rødder danner imponerende, groteske figurer.
Ta Prohm
I området udenfor templerne vrimlede det med små børn, der alle ville sælge postkort.
Denne dreng var specielt ihærdig.
Han solgte en bog til mig, hvori hans "visitkort" i form af et postkort lå, med en hilsen: Hello, My name is Wan.
For at man ikke skulle glemme ham. Og det gør jeg aldrig.
Han skal nok klare sig!
Bogen hedder: "FIRST THEY KILLEDE MY FATHER" skrevet af "a daughter of cambodia remembers" Loung Ung.
Efter at have købt en pæn stak kort prøvede jeg at forklare, at jeg var forsynet. De gav sig ikke, men da jeg begyndte at tegne på dem, kom barnet op i dem.
Mange forældre er fattige, mange er invaliderede af de miner, der stadig findes.
Hotellet i Siam Reap var bortset fra udsigten, OK.
Byen virker lidt trist især om aftenen, hvor der ikke er en mørk og dyster stemning - ihvetfald da jeg var der i 2004.
Hen imod aften begav alle sig ( stønnende & pustende) op til templet, hvorfra man kunne se solnedgangen.
Solen gik ned i en dis, men ned gik den, og dagen var fantastisk.
Tak til de dejlige mennesker jeg mødte i Cambodia.
Alle gode tanker går til jer!
Over en periode på 300 år, mellem 900 og 1200 e. Kr., producerede Khmer Kongeriget Angkor nogle af verdens mest storslåede arkitektoniske mesterværker på den nordlige bred af Tonie Sap, nær den nuværende by Siem Reap.
Med vægge næsten en halv kilometer på hver side, skildrer Angkor Wat den hinduistiske kosmologi, men med ændringen fra hinduisme til buddhisme blev templet ændret til at vise billeder af Buddha, og Angkor Wat blev en stor buddhistisk helligdom.
Velkommen til Cambodia
Bygninger tårner sig op, trapperne er stejle OG smalle, men det afholder hverken gamle eller unge i at begive sig op ad den bratte trappe.
Jeg må indrømme, jeg fik et stort sug i maven, når jeg kiggede ned - og det var ikke mindre besværligt at få fødderne anbragt på de smalle trin, når man skulle ned.
Der blev bedt til Buddha lidt overalt.
The Bayon
En dansende Apsara
The Bayon
De dejlige kvinder solgte saftige ananas
En del af de mange, gamle templer henligger i ruiner, og træernernes rødder danner imponerende, groteske figurer.
Ta Prohm
I området udenfor templerne vrimlede det med små børn, der alle ville sælge postkort.
Denne dreng var specielt ihærdig.
Han solgte en bog til mig, hvori hans "visitkort" i form af et postkort lå, med en hilsen: Hello, My name is Wan.
For at man ikke skulle glemme ham. Og det gør jeg aldrig.
Han skal nok klare sig!
Bogen hedder: "FIRST THEY KILLEDE MY FATHER" skrevet af "a daughter of cambodia remembers" Loung Ung.
Efter at have købt en pæn stak kort prøvede jeg at forklare, at jeg var forsynet. De gav sig ikke, men da jeg begyndte at tegne på dem, kom barnet op i dem.
Mange forældre er fattige, mange er invaliderede af de miner, der stadig findes.
Hotellet i Siam Reap var bortset fra udsigten, OK.
Byen virker lidt trist især om aftenen, hvor der ikke er en mørk og dyster stemning - ihvetfald da jeg var der i 2004.
Hen imod aften begav alle sig ( stønnende & pustende) op til templet, hvorfra man kunne se solnedgangen.
Solen gik ned i en dis, men ned gik den, og dagen var fantastisk.
Tak til de dejlige mennesker jeg mødte i Cambodia.
Alle gode tanker går til jer!
Mere infoKan li'
| |
|
|
|
|